Allergi streng kontrol Allergener i form af f.eks. nødder, sesamfrø og gluten kan give alvorlige allergiske reaktioner. KiMs har opbygget strenge rutiner for at kontrollere for allergener og sikre forbrugerne den bedste mulige mærkning. ![]() I det eksisterende produktsortiment arbejder KiMs løbende med at udskifte allergene ingredienser, således at KiMs produkter indeholder et minimum af allergener. Lige fra indkøb af råvarer til det færdige produkt fortager KiMs stikprøver for eventuelle allergener. I kvalitetssikringen af ingredienserne er der helt faste procedurer for test for allergener. I mellem produktionerne af forskellige produkter sker der altid en grundig rengøring af produktionsbåndene. Det sker for at hindre, at allergener fra ét produkt spredes til et andet. Produktionen af peanuts foregår på en separat fabrik, så allergener ikke overføres til andre af KiMs produkter. Tydelig mærkning Som et led i den danske lovgivning er samtlige produkter fra KiMs mærket, så forbrugere med allergi tydeligt kan se, hvad produkterne indeholder af eventuelle allergener. |