Snacks fra KiMs udgjorde i de første år kun en beskeden del af Odense Marcipanfabriks forretning. Men snacksmarkedet voksede hurtigt, og med indførslen af fabrikkens egne salgsvogne kom der gang i salget. Behovet for en større fabrik viste sig derfor også snart.
Efterhånden som danskerne fik smag for snacks, og efterspørgslen steg, blev det nødvendigt med nye og større lokaler. I de hidtidige fabriksbygninger kneb det at følge med - også selv om de ansatte i perioder arbejde i toholdsskift.I 1972 flyttede snacksproduktionen endeligt ind i nye omgivelser i Søndersø 15 km nord for Odense. Den nye fabrik indeholdt produktion af KiMs' Baconcrisps, Saltede Peanuts, Osterejer, Skinkeknas og Popcorn.
Administrationen lå dog stadigt i Odense på marcipanfabrikken nær havnen. Det var først i 1989, at denne del også flyttede til Søndersø.
Snacksfabrikken i Søndersø blev og er stadigt bygget op omkring en række sammenhængende produktionslinier begyndende med råvarelevering, dernæst forarbejdning og til sidst pakkeri og ekspedition. Baconlinien er fortsat af veterinære årsager isoleret fra den øvrige produktion.Snacks tjener sig ind
Forventningerne til en dansk snacksproduktion var store, da Odense Marcipanfabrik gik ind på snacksmarkedet i midten af 1960´erne. Kravene for at gøre sig gældende og klare sig godt skulle imidlertid vise sig at være store. Det blev nødvendigt at etablere et helt nyt produktionsapparat, og det var vanskeligt at finde frem til den rette måde at bringe snacksprodukterne ud til både store og små butikker rundt om i Danmark. Efter først at have forsøgt sig med grossister, som solgte varerne videre til butikkerne, gik man over til direkte distribution, hvor KiMs' egne lastvogne fragtede produkterne ud til butikkerne. Men ikke før i slutningen af 1970´erne var man sikker på, at det var den rigtige måde at distribuere varerne på. Snacksmarkedet i Danmark begyndte da at have en tilstrækkelig størrelse.
Op gennem 1970'erne havde KiMs kun beskedne økonomiske resultater. Nok var der et mindre overskud i selve produktionen, men i de første år var det ikke tilstrækkeligt til at dække nok af udgifterne til salg og administration på marcipanfabrikken. Først i begyndelsen af 1980´erne fik det danske snacksmarked en sådan størrelse, at snacksproduktionen blev en vigtig indtjeningskilde.