KiMs øger satsning på gourmet-produkter Et nyt samarbejde med Steensgaard Herregårdsmejeri på Fyn markerer KiMs øgede fokus på det voksende danske marked for gourmet-produkter. Med lanceringen af to nye gourmet-chips, Steensgaard og Urtehaven, satser KiMs nu på at erobre flere kunder med smag for gourmet-chips. KiMs følger nu op på sidste års succesfulde introduktion af gourmet-chipsen Samsøgaard. Det sker med lanceringen af to nye gourmet-chips, Steensgaard og Urtehaven. De to nye varianter er håndgribelige beviser på KiMs øgede satsning på eksklusive gourmet-chips. Alene i 2005 købte danskerne en million poser Samsøgaard-chips, hvilket sikrede KiMs en ekstra omsætning på 15 millioner kroner i detailhandelen mellem uge 20 og 52 i 2005. Samsøgaards store succes vidner om, at danskerne sætter pris på kvalitet og på smagen af gode danske råvarer. Vi ser Samsøgaards popularitet som et udtryk for, at der er plads til vækst på markedet for gourmet-chips. Et marked, som vi har tænkt os at erobre med lanceringen af Steensgaard og Urtehaven, siger Frank B. Troelsen, marketingdirektør hos KiMs. Og banen er kridtet godt op for KiMs to nye gourmet-chips. Nye salgstal fra Dagligvarehandelen og Specialhandlen viser, at Samsøgaard-chipsen var den 9. mest solgte chips i Danmark i perioden fra juni 2005 og frem til februar 2006. Samsøgaard er KiMs første gourmet-chips og skulle i første omgang fungere som prøveballon på det danske gourmet-marked. Selvfølgelig håbede vi, at Samsøgaard ville sælge godt. Alligevel oversteg salget vores mest optimistiske forventninger. Danskernes modtagelse af Samsøgaard bekræftede os i troen på, at danskerne efterspørger produkter, hvor gode råvarer og eksklusiv kvalitet går hånd i hånd. Derfor lancerer vi nu to nye gourmet-chips, som vi håber falder i lige så god smag blandt danske gourmeter, siger Frank B. Troelsen. KiMs har udviklet Steensgaard-chipsen i samarbejde med Steensgaard Herregårdsmejeri på Fyn. Her holder mejeristerne det gamle håndværk i hævd, og det kan smages. Steensgaard Herregårdsost - som bruges i Steensgaard gourmet-chipsen - blev i 2005 kåret til Nordens bedste fastost. Steensgaard Herregårdsmejeri er kendetegnet af et knivskarpt fokus på kvalitet, gode råvarer og godt håndværk. Her går mejeristerne selv med osten mellem hænderne og mærker efter, hvornår den er klar. Heldigvis er forbrugerne tålmodige, når det gælder ost af højeste kvalitet. Og vi er stolte af, at de danske chips-gourmeter nu også får glæde af vores Herregårdsost, siger Bernt Stærke, medejer og forpagter af Steensgaard Herregårdsmejeri. KiMs anden nye gourmet-chipsvariant, Urtehaven, er tilsat en perlerække af gode klassiske krydderurter som purløg, persille og dild. Klassikere, der i kombination med den gode danske kartoffel skaber en både mild og aromatisk chips til hverdag og fest. Læs mere om Steensgaard, Urtehaven og KiMs på www.kims-as.dk og www.kims.dk For yderligere information kontakt venligst Marketingdirektør i KiMs, Frank B. Troelsen, tlf.: + 45 20 20 21 71 Forpagter af Steensgaard Herregårdsmejeri, Bernt Stærke, tlf.: + 45 23 31 69 54. |