2018 - Vejledende opgavesæt 1



Varighed: 5 timer

Bedømmelse

Der lægges vægt på:

• at du anvender relevante teorier og modeller korrekt
• at du begrunder dine svar afsætningsøkonomisk
• at du begrunder dit valg af teorier og modeller
• at du kan identificere, analysere og fortolke afsætningsøkonomiske forhold
• at du foretager en udvælgelse, bearbejdning og inddragelse af relevant information
• at du udtrykker dig i et klart og præcist sprog med brug af fagets begreber

Opgaver

Opgavesættet består af 5 opgaver og forskellige videoer/bilag, der skal anvendes i besvarelsen af opgaverne.

I nogle opgaver er der angivet hvilke bilag, du som minimum skal inddrage i besvarelsen. I andre opgaver er der ikke angivet hvilke bilag, der skal inddrages. Her skal du anvende de bilag, som du vurderer er relevante.

Du behøver ikke at skrive i din besvarelse, hvilke bilag du har anvendt til besvarelse af de enkelte opgaver.

Opgave 1

Redegør kort for markedet for convenience produkter. Inddrag video 1 og 2 samt bilag 1 og 2.

Opgave 2

Analyser baggrunden for udviklingen i markedet for convenience produkter.
Analysen må maksimalt fylde 500 ord.

Opgave 3

Analyser konkurrencesituationen for måltidskasser.

Opgave 4

Diskutér kort følgende udsagn:

1. Der er høje indtrængningsbarrierer på markedet for måltidskasser
   
   
2. Når Dansk Supermarked opkøber 80% af Skagenfood, er det et udtryk for horisontal integration.
   
   
3. Køb af måltidskasser er et overvejelseskøb.
   
   
4. Ud fra figur 1, er det tydeligt, at Coop i deres produktudvikling og markedsføring især skal fokusere på kvaliteten og sundheden af deres færdigretter.
   
   Figur 1
    

Opgave 5

Identificer en væsentlig udfordring for en selvvalgt udbyder i conveniencemarkedet. Diskuter mulige løsninger af den valgte udfordring.

Definition af “Convenience”

Convenience er et samlende begreb for fødevarer, der er blevet forarbejdet eller forberedt i større eller mindre grad, så de gør det nemmere for forbrugeren at sætte et måltid mad på bordet.

Convenience er varer, hvor en del af forberedelsen og/eller tilberedningen er flyttet fra forbrugerens køkken til en virksomhed. Convenience er ikke nogen ny opfindelse, men det er en kategori, der er i rivende udvikling, idet der i disse år kommer mange nye produkter på markedet.

Nogle produkter er fulde måltidsløsninger i form af færdigretter, der bare skal varmes. Andre produkter gør madlavningen lidt lettere ved f.eks. at spare tid for den, der laver mad, som f.eks. færdigsnittet grønt eller færdiglavet sovs. Måltidskasser, som indeholder opskrifter og færdigpakkede råvarer til at forberede retten i opskriften, er også et eksempel på et convenience produkt.

Convenience produkter gør, at færre kompetencer og mindre tid er nødvendig i madlavningen.

Kilde: Madindeks 2016, Madkulturen

Video

Video 1 - Forbrugerne river færdiglavet mad ned fra hylderne

Video 2 - Måltidskasser fra Skagenfood

Video 1 - Forbrugerne river færdiglavet mad ned fra hylderne

Forbrugerne river færdiglavet mad ned fra hylderne


Kilde: TV2Fyn, 6. juni 2017

Tilbage

Video 2 - Måltidskasser fra Skagenfood

Kilde: Skagenfood.com

Tilbage

Bilag

Bilag 1 - Forbrugerne river færdiglavet mad ned fra hylderne

Bilag 2 - Convenience food - Det er lækkert at springe over, hvor gærdet er lavest

Bilag 3 - Der er boom i måltidskasser til travle familier

Bilag 4 - Dansk Supermarked vil have måltidskasser på krogen

Bilag 5 - Aarstiderne: Måltidskasser bliver nu for alvor mainstream

Bilag 6 - Coop til angreb på Aarstiderne: Klar med måltidskasser

Bilag 7 - Eksempler på convenience produkter

Bilag 8 - Nielsen Scantrack dagligvare Indeks

Forbrugerne river færdiglavet mad ned fra hylderne

Den færdigblandede salat, frysepizzaen eller kassen med madvarer leveret til hoveddøren. Umiddelbart har de ikke meget med hinanden at gøre - og så alligevel.
For fødevarerne er alle eksempler på en fødevaretendens, som fylder mere og mere. Den hurtige og nemme løsning. Convenience food hedder det, og forbrugerne bruger flere og flere penge på den nemme løsning fremfor selv at snitte grøntsagerne og stege bøfferne.

De to danske detailgiganter Dansk Supermarked og Coop satser begge på den nye forbrugertype. Og det kommer blandt andet to fynske fødevareproducenter til gode. Løgismose og Catering Danmark.

Løgismose fusionerede i 2015 med Claus Meyer. Et samarbejde, som nu går under Løgismose Meyers. Og fra den fynske fabrik i Broby producerer virksomheden nu færdiglavet mad til både Dansk Supermarked og Coop.

Coop købte i april Catering Danmark – det tidligere Kokken & Jomfruen - med et mål om at udvide tilbuddet på færdige måltidsløsninger.

Mangel på planlægning
Dorte Wimmer er detail- og forbrugerekspert hos Retail Institute Scandinavia, som samler og analyserer data, viden og erfaringer om forbrugeradfærd.

Ifølge hende er en af grundene til den store udvikling på convenience food en mangel på planlægning. Især blandt de 15- til 34-årige. Den såkaldte 'generation y.'

En ud af fem kvinder i 'generation y' handler dagligt. Og de har ingen plan for, hvad de skal købe i supermarkedet.

- Det handler om at optimere sin tid, og derfor tager vi genvejene, hvor vi kan. Genvejene er convenience food, og nu er genvejene nemmere og sundere, forklarer Dorte Wimmer.

Kilde: Uddrag fra TV2fyn.dk, 6 juni 2017

Tilbage

Convenience food - Det er lækkert at springe over, hvor gærdet er lavest

Ordet convenience food dækker over bekvem mad, hvor industrien eller detailhandlen har givet en hjælpende hånd med tilberedningen. Det kan både være skrællede og snittede grøntsager, skåret marineret kød eller forskellige retter, der er ’ready to heat’ eller ’ready to eat’. Betegnelsen omfatter både tilbud i supermarkeder og de velkendte fastfood-muligheder som pizzaer, burgere, sushi m.m.

Færdigretter flyttet frost til køl
En af de større ændringer inden for convenience food i supermarkederne er overgangen fra de tidligere fryseprodukter, hvor lækre billeder af fristende retter udenpå endte med skuffelse, når man åbnede pakken og så det reelle indhold. I dag er meget af convenience-udbuddet på køl og langt mere gennemskueligt i indpakningen, som ofte er med klar plast. Desuden fremhæves, at gourmetkokke har været inde over tilberedningen, hvilket signalerer øget kulinarisk kvalitet, og gør det muligt at få restaurantfornemmelsen mere med ind i køkkenet derhjemme.

Flere trends kombineres i convenience food
I mange år har der været fokus på sundhed blandt danskerne, og det er en trend - lige såvel som hurtig mad og international mad er det. Alle disse ting kan i dag kombineres i convenience food. Også en del færdiglavet retromad som boller i karry og brændende kærlighed er ved at blive populært, for mange af os kan enten ikke finde ud at lave det - eller har ikke den tid, det tager. Her hjælper kokkene også med kvalitetsprodukter, men man bør tage sig tid til at gennemskue sundhedsværdien.

Mere produktudvikling på vej
Det er typisk enlige og ældre, som især vælger den nemme mad, bl.a. fordi det kan give økonomisk mening. For en børnefamilie kan det være dyrt for at mætte alle med convenience food på daglig basis, men det fungerer fint som en nem løsning efter en ekstra lang og travl dag. De fleste husholdninger bruger færdige sovse, snittet vasket salat og udskåret krydret kød klar til stegning flere gange hver uge, og således er halvfabrikata oftere brugt end egentlige færdigretter. Men convenience food kommer helt sikkert til at fylde mere fremover, i takt med at vi nærmer os udviklingen i udlandet, hvor man har haft et større forbrug af halvfabrikata og færdigretter, og produktudviklingen også har været større. Convenience food kan stadig være temmelig kaloriefyldt og indeholde for meget fedt og salt, men udvalget bliver sundere, bedre, bredere og mere gennemskueligt. Dermed vil flere få øjnene op for den tidsbesparende nemme mad af god kvalitet, som man gerne vil købe igen.

Uddrag fra http://www.livsstilogforbrug.dk/mad-og-drikke/convenience-food (dato ikke oplyst)

Tilbage

Der er boom i måltidskasser til travle familier

I løbet af en uge får op mod 400.000 forbrugere et måltid tilberedt fra en kasse med alle råvarer. Konceptet rammer lige ind i tidsånden, fordi det sparer tid med god samvittighed.

Måltidskasser leveret til døren er på få år blevet et kæmpehit i danske familier. De største leverandører har alle solid tocifret vækst, og hver uge serveres op mod 400.000 måltider tilberedt efter præcise opskrifter og nøje afmålte ingredienser.
Omfanget er fordoblet på få år. Fremgangen er markant, og omsætningen i branchen nærmer sig 1 mia. kr.
»Mange familier har drøntravlt, og måltidskasserne er en nem og hurtig genvej til god aftensmad,« siger Dorte Wimmer, der er ekspert i trends og forbrugeradfærd hos Retail Institute Scandinavia.
Hun tilføjer, at de fleste familier har en halv snes retter, som de spiser igen og igen. Med en kasse med alle råvarer leveret til døren, kan de få den variation, som de selv har svært ved at skabe.
Hun fremhæver også, at flere og flere forbrugere har vænnet sig til at handle online. De fleste har prøvet det selv eller kender nogle, som har gjort det. Derfor er den barriere væk.
Leverandørerne af måltidskasser har fokus på sundhed og ernæring, og måltiderne er sammensat, så de harmonerer med eksperternes kostråd. Dermed imødekommer de en voksende interesse for at spise sundt hos en stor del af forbrugerne.
Et andet salgsargument er, at måltidskasser reducerer madspild, fordi råvarerne leveres i afmålte mængder tilpasset antallet af personer. På den måde undgår familierne alt for store rester, som ofte ender med at blive smidt ud.

Del af livskvaliteten
Ifølge Klaus Toft Jørgensen, direktør og medejer af Retnemt.dk, stimulerer den gode danske økonomi interessen for måltidskasser.
»Beskæftigelsen er høj, og derfor har familierne mere travlt. Desuden har forbrugerne flere penge til rådighed, og derfor ønsker flere og flere at spare tid. Vi har kunder i alle aldre og over hele landet, men konceptet er især populært blandt travle og aktive familier,« siger han.
Retnemt.dk er en allround leverandør, der tilbyder måltidskasser i en halv snes kategorier.
Andre selskaber har fokus på fisk eller økologi.

Øget fokus på økologi og bæredygtighed
»At spare tid på indkøb og planlægning er stadig den vigtigste årsag til at vælge måltidskasser. Men der er en stigende tendens til også at fokusere på klima, økologi, sundhed og bæredygtighed, og det nyder vi godt af,« siger Philip Thestrup, direktør for kunderelationer i Aarstiderne.
Den markante vækst for måltidskasserne er en udfordring for dagligvarehandlen. Når varerne leveres til døren, køber kunderne færre varer fra supermarkedernes og discountbutikkernes hylder. Dagligvaresektoren er i forvejen under pres, fordi flere og flere danskere går på restaurant eller spiser fast food. Omsætningen i branchen udvikler sig fladt, og det truer indtjeningen.

Coop vil med på vognen
Derfor planlægger Coop Danmark at lancere sin egen løsning med måltidskasser, og målet er at levere de første kasser inden udgangen af 2017.
»Måltidskasser er et marked i fremgang, og det er helt klart et område, vi vil satse på. Forbrugerne bevæger sig i den retning, og derfor skal vi også være med,« siger Morten Viktor, direktør i netbutikken Coop.dk.
Han er overbevist om, at konceptet med måltidskasser vil udvikle sig yderligere i de kommende år, fordi kunderne i stigende grad ønsker nemme og bekvemme løsninger.

Kilde: Uddrag fra Jyllands-Posten, 13. februar 2017

Tilbage

Dansk Supermarked vil have måltidskasser på krogen

Dagligvaregiganten Dansk Supermarked har købt 80 pct. af Skagenfood, der leverer fisk og måltidskasser til døren og vil dermed selv begynde at levere til danskerne.

I dag leverer Skagenfood fisk og måltidskasser til 19.000 danskere, og det har været en succes. Men nu har firmaet, der har ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen ved roret, alligevel solgt 80 pct. til Dansk Supermarked, der i fremtiden vil have del i fidusen med måltidskasser. Det skriver Børsen.
Ægteparret havde ellers planer om, selv at føre virksomheden videre i mange år endnu, men valgte alligevel at takke ja til prisen, som dog forbliver uoplyst.
»Vi valgte at tage et møde, selvom vi rent faktisk aldrig har været så lidt til salg. Skagenfood har været inde i en super god udvikling, hvor vi har fået godt fat i måltidskassemarkedet, så vi havde ikke forventet et opkald eller spekuleret i det,« siger Betina Kühn til Børsen.

Skagenfood omsatte sidste år for 75 mio. kr. og tjente 2,2 mio. kr. før skat, og måltidskasserne udgør deraf størstedelen af virksomhedens indtjening. Per Bank, der er koncerndirektør i Dansk Supermarked, mener, at måltidskasserne er vigtige for at være på forkant med udviklingen.
»Vi kan se, at halvdelen af online-dagligvaremarkedet i dag er måltidskasser og har en omsætning på omkring 1 mia. kr.,« siger Per Bank til Børsen.
Dansk Supermarked kommer i fremtiden til at eje størstedelen af den nordjyske virksomhed, men Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen kommer stadig til at noget at skulle have sagt, og de har stadig klare mål om at drive deres hjertebarn videre.
»Vi har klare ambitioner om at løfte virksomheden yderligere. Skal vi lykkes med det i den målestok, vi ønsker, kræver det en stærk partner,« siger Betina Kühn til Børsen.
Skagenfood blev stiftet tilbage i 2001 og har ca. 50 ansatte i Strandby mellem Frederikshavn og Skagen.

Kilde: Uddrag fra Business.dk, 22. juni 2017

Tilbage

Aarstiderne: Måltidskasser bliver nu for alvor mainstream

Med Dansk Supermarkeds entré på måltidskassemarkedet bliver konkurrencen skærpet gevaldigt i de kommende år. Aarstiderne, der er markedets største, føler sig ikke truet.


Foto: Presse/Aarstiderne

Aarstiderne er ubestridt i måltidskassemarkedets pole position, men konkurrenterne har fået flere hestekræfter og gør klar til at gasse op. I efteråret 2016 købte svenske Linas Matkasse majoriteten i Retnemt.dk, og torsdag solgte Skagenfood 80 pct. af selskabet til Dansk Supermarked. Trods konsolideringen er markedslederen helt rolig. Faktisk er udviklingen helt som forventet, siger Annette Hartvig Larsen, der har været adm. direktør i Aarstiderne siden 2003: "Vi har godt vidst, at konkurrencen ville blive øget, fordi mange er glade for vores produkt, så det er helt naturligt. Vi har fået en god start ved at komme først, og vi er stadig en anderledes profil end de andre, fordi vi satser helt på økologi, og det er der endnu ikke andre, der gør."

Direktøren ønsker ikke at fortælle, om Dansk Supermarked også har henvendt sig til Aarstiderne om et potentielt køb af virksomheden, som i 2016 omsatte for 567 mio. kr., hvilket var mere end syv gange så meget som Skagenfood med 75 mio. kr. Med Skagenfood og Retnemt.dk's optrustning og med Coops kommende entré er kampen på et år gået fra at være en nicheforretning, hvor Aarstiderne har været markant større end resten, til at blive et slag mellem adskillige kapitalstærke spillere. "Jeg er ikke bange, og hvis man først begynder at kigge for meget på konkurrenterne, så glemmer man sin egen forretning, og så har man i hvert fald tabt," siger hun og tilføjer: "Udfordringen er ikke bare at købe en hjemmeside og lave et stykke software, som du kan brede ud til en million brugere. Der er helt analoge grøntsager bag hvert eneste produkt, som er pakket i et fysisk pakkeri og dyrket på en mark af dygtige avlere."

Priskrig på vej

Aarstiderne har været på markedet siden 1999, og allerede dengang var selskabet økologisk, selvom det tilbage i 90'erne var en niche-position. Direktøren mener, at selskabet gennem sin levetid har fastholdt den innovative tankegang, som grundlagde forretningen, og den skal uden tvivl fortsat være med til at fastholde selskabet i en god gænge: "Det er ikke vigtigt for os at være størst på markedet, men det er vigtigt for os at være på forkant med udviklingen. Det bliver oftest ikke nemmere af at blive større. Samtidig vælger jeg at se positivt på, at mange danskere får øjnene op for, at man kan lave god mad på en anden måde."

Med Dansk Supermarkeds overtagelse af nordjyske Skagenfood, får konkurrenten store millioner i ryggen fra milliardkoncernen, der er gearet til at drive stordrift og ikke små nicher. Pengene skal bl.a. bruges til at udvide antallet af abonnenter i hele landet.

"Nu bliver måltidskasser for alvor mainstream, og der kommer muligvis en priskrig. Men det er ikke noget, vi kommer til at starte og nok heller ikke deltage i. Det har vi aldrig gjort, og vi har altid synes, at vi kan finde en bedre måde at give kunderne noget, de har lyst til at købe," udtaler Annette Hartvig Larsen om den nye markedsituation.

Uddrag fra fodevarewatch.dk, 23. juni 2017

Tilbage

Coop til angreb på Aarstiderne: Klar med måltidskasser

Dagligvaregiganten Coop går nu ind på markedet for måltidskasser i forsøget på at udvide forretningen.

Aarstiderne sidder tungt på salget af de såkaldte måltidskasser, men nu melder en af dagligvaremarkedets giganter sig på banen. Milliardkoncernen Coop er nemlig klar til at sende måltidskasser ud i hele landet.

Det er Coops netsupermarked Coop.dk Mad, der skal stå for distributionen af måltidskasserne, og konceptet vil fra starten omfatte fire kasser med opskrifter fra blandt andre kokken Claus Holm og Anne Larsen. Ifølge Coop vil øvrige dagligvarer blive leveret frit ved køb af måltidskasserne.
»Vi ved - især fra Sverige - at de her måltidskasser er i voldsom vækst. Aarstiderne har drevet væksten og interessen herhjemme, men når vi spørger vores kunder, efterspørger de også i stigende grad gode råvarer i den nemme version. Derfor skal vi selvfølgelig også være med der,« siger Peter Høgsted, administrerende direktør i Coop.

Den samlede omsætning for dagligvaremarkedet er cirka 120 milliarder kroner, men Coops topchef har flere gange sagt, at han ikke vil begrænse sig til udelukkende at se isoleret på dagligvaremarkedet i traditionel forstand.
»Når vi ser fremad har det traditionelle dagligvaremarked meget svær ved at generere vækst, fordi danskernes adfærd ændrer sig over til det nemme, velsmagende måltid, som ikke nødvendigvis er hjemmelavet. I stedet for at være bekymret om markedsandele i dagligvaremarkedets 120 milliarder kroner omsætning, så ser vi pådet totale, som vi putter i maven,« siger Peter Høgsted.

Foruden måltidskasser ser Peter Høgsted også mulighed for at gå ind på områder som festmad, ældremad og skolemad.
»Det her med lige så stille at begynde at have en flig inde alle de steder, der handler om mad, det går hånd i hånd med vores strategi,« siger Peter Høgsted.

De mange nye tiltag fra Peter Høgsteds side koster imidlertid penge. I hvert fald måtte Coop i seneste regnskabsår inkassere noget af en regning, da koncernens årsresultat var næsten 400 millioner kroner ringere end året før, mens omsætningen stort set var uforandret på omkring 45 milliarder kroner.
Tidligere på ugen indgik Coop et samarbejde med den kinesiske e-handelsplatform Kaola, som over de næste tre år får eneret på at sælge Irma-varer i Kina.

Kilde: Uddrag fra Business.dk, 15. september 2017

Tilbage

Eksempler på convenience produkter

Tilbage

Nielsen Scantrack dagligvare Indeks

Nielsen er et analysefirma, der bygger på markedsundersøgelse og markedsanalyse. Firmaet blev grundlagt i 1923 i USA. I dag samarbejder Nielsen med over 9000 kunder fordelt på 100 lande inden for detail- og produktionssektoren. Nielsen udarbejder Nielsen Scantrack dagligvare Indeks.

Scantrack betyder, at salget måles, som det salg, der via scannede stregkoder, går ud af butikken i supermarkeder. Analysefirmaet Nielsen modtager data pr. uge/butik (scannede stregkoder i butikkernes kasseterminal). Scantrack giver mulighed for at følge/måle: Kategoriens udvikling - Konkurrenters performance - Udviklingen inden for segmenter/delmarkeder - markedsandel - udviklingen i distributionen - udviklingen i priserne - effekten af tiltag i markedet - kædens performance inden for kategorien - og meget mere.

I Danmark er det salget i alle kæder inden for Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa der måles samt Aldi og Lidl og i convenience kæderne 7-Eleven, Circle K, Q8, Shell, OK/DK Benzin, Letkøb/Nærkøb.

Men i denne rapport (Færdigretter mm) er der kun medtaget scanningssalg i dagligvarehandelen (dvs. ekskl. Aldi og Lidl).

Scantrack data om “Færdigretter med mere”

Kilde: Nielsen Scantrack Dagligvareindeks.



CONFIDENTIALITY CLAUSE
The receiver of this presentation shall not be entitled, without the written permission of Nielsen, to publish the research report or any adaptation there of or any extract there from. This applies for publishing through the medium of newspaper, periodical, radio, television, leaflet distribution, data retrieval system, legal proceeding or otherwise. The written permission of Nielsen must be obtained separately for each intended publication

Tilbage