Forside > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2007
Peter Plys kiks kaldes tilbage
KiMs vælger at trække Peter Plys kiks tilbage fra forretningerne, da det ved en egenkontrol har vist sig, at der kan være risiko for spor af hasselnødder, cashew-nødder, mandler og sesamfrø. Tilbagetrækningen sker af hensyn til personer, der har allergi over for nødder og sesamfrø. Hvis man ikke lider af allergi overfor disse ting, er der ingen problemer i at spise kiksene.

KiMs kalder nu Peter Plys kiks tilbage fra forretningerne og forbrugerne. Personer, som har allergi over for nødder og sesamfrø bør ikke spise de pågældende kiks, da de kan få en allergisk reaktion. Man er velkommen til at returnere eventuelle pakker til KiMs.

Hos KiMs siger administrerende direktør Carsten Hänel om tilbagetrækningen af kiksene:

”Forbrugerne kan læse på kiksene, at der kan være spor af æg, mælk og jordnødder. Vores egenkontrol har dog vist, at der også kan være risiko for spor af hasselnødder, cashewnødder, mandler og sesamfrø, og det burde stå anført på pakken. Da vi sætter forbrugernes sikkerhed meget højt, vælger vi at trække kiksene tilbage. Vi vil nu sammen med producenten nøje gennemgå alle procedurer.”

Der er i dag taget direkte kontakt til alle kædekontorer og grossister i dagligvarehandlen med henblik på at få tilbagekaldt de Peter Plys kiks, som står på butikkernes hylder.

Forbrugerne kan returnere Peter Plys kiks til KiMs på adressen: KiMs A/S, Sømarksvej 31-35, 5471 Søndersø. KiMs vil refundere forbrugerens udgifter til kiks og porto.

KiMs har i dag orienteret fødevaremyndighederne om sagen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Carsten Hänel,
tlf.: 63 89 12 50 og uden for arbejdstid: 20 20 21 75.

Pressemeddelelser
Hvis du ønsker at modtage e-mails pressemeddelelser fra KiMs A/S, skal du blot skrive din mailadresse i feltet nedenfor.
Hvis du vil afmelde dig, skal du også skrive din mail-adresse og foretage ændringen.
Arkiv - pressemeddelelser
2006
2005
2004
2003
2002
2001