Forside > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2001
KiMs - en suveræn markedsleder
KIMs A/S i Søndersø på Fyn fastholdt og udbyggede sin stærke position på chips og snack markedet trods hård konkurrence.
På trods af hård konkurrence på markedet for chips og snack fastholdt KIMs sin position i 2000 som suveræn markedsleder i Danmark. Med en markedsandel på 44%* placerer KiMs sig markant foran de øvrige på markedet, hvor Estrella som nummer to har 17,3%* og nummer tre, Lyka, har en markedsandel på 4,6%*, mens Pringles i Danmark må nøjes med 3,4%*. Der står KiMs på 11 ud af de 12 mest solgte chips og snack produkter i Danmark.

Selskabets nettoomsætning steg fra 352 mio. kr. i 1999 til 357 mill. kr. i år 2000. Resultatet før skat steg fra godt 21 mill. kr. i 1999 til godt 29 mill. kr. i 2000 eller en stigning på knap 40%. I år 2000 blev der investeret 21 mill. kr. i modernisering af chipsproduktionen og i ny peanuts fabrik i Søndersø. I 1999 var der forskellige indkøringsvanskeligheder i produktionen efter samling af to produktioner. I 2000 var disse problemer overstået, og der skete en forbedring af driften i produktionen, og dermed faldt omkostningerne.

"Vi er på et marked, som er præget af hård konkurrence og store krav til omstillingsevne, og derfor vil jeg betegne årets resultat som tilfredsstillende. Vi har nu opbygget et topmoderne produktionsanlæg, som er gearet til en meget effektiv produktion", siger adm. direktør Jørn Tolstrup Rohde, der også leder KiMs i Norge. I Norge omsætter KiMs for 220 mill. kr. og har en markedsandel på 23 pct.

I 2000 blev KiMs tættere knyttet til den engelske dagligvarekæde Marks & Spencer, som KiMs udvikler nye chips og snack produkter sammen med. Marks & Spencer er kendt over hele verden for deres høje kvalitetskrav og KiMs forventer, at samarbejdet med Marks & Spencer vil resultere i øget omsætning på det engelske marked i de kommende år.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. dir. Jørn Tolstrup Rohde på tlf.: 62 89 12 12
*AC Nielsen i år 2000 målt i værdi
Pressemeddelelser
Hvis du ønsker at modtage e-mails pressemeddelelser fra KiMs A/S, skal du blot skrive din mailadresse i feltet nedenfor.
Hvis du vil afmelde dig, skal du også skrive din mail-adresse og foretage ændringen.
Arkiv - pressemeddelelser
2006
2005
2004
2003
2002
2001