Forside > Om KiMs > Miljø
Eksempler på KiMs miljøindsats
I 9 år har KiMs genbrugt vanddampen fra processen, når der bliver lavet chips. Det er sket ved at kondensere dampen og trække varme ud. Resultat: Genbrug af energi svarende til 6500 MWH eller elforbruget i 273 gennemsnitshusstande gennem årene.

Vandet fra produktionen er i de seneste 6 år blevet genbrugt i forbindelse med f.eks. vask og skrælning af kartofler. Resultat: En yderligere besparelse på ca. 10.000 m3 vand pr. år – det svarer til hvad ca. 80 gennemsnitshusstande bruger om året. KiMs vil skære yderligere ned på forbruget.

Forbruget af naturgas skal ned. Her arbejder KiMs med forskellige besparelsesmuligheder, bl.a. mere økonomisk drift af chipslinier gennem endnu mere effektiv energiudnyttelse. En bedre udnyttelse af energien nås ved forbedret elektronisk styring af kedler, mere energivenlige start og stop af anlæg og udnyttelse af varmen i afgangsluften fra virksomhedens naturgaskedler. Målsætningen er at reducere forbruget med 5 % - det svarer til 33 gennemsnitshusstandes årsforbrug af naturgas.

Besparelser på el har været et fokusområde gennem flere år. Målsætningen er at nedbringe elforbruget med 5 %, som svarer til ca. 80 gennemsnitshusstandes årlige forbrug af el. I samarbejde med forskellige rådgivere er der gennemført en række besparelser:
Al arbejds- og lokalebelysning er udskiftet med de mest energirigtige armaturer. Der er monteret bevægelsesfølere i en række serviceområder, så der kun bruges elektrisk lys, når der er medarbejdere i området.KiMs bygger frekvensomformere ind i motorstyringer, så de ikke trækker mere strøm, end der er reelt behov for.Ventilationsanlæg bliver optimeret, så ventilationen løbende tilpasses behovet. KiMs ser på optimering af driften af de store pumper i varmeforsyningen.
KiMs er nu gået i gang med er at skabe overblik over produkternes CO2 belastning. Arbejde skal resultere i, at virksomheden får identificeret indsatsområder som kan skabe forbedringer og derved minimere produkternes andel af CO2 udledningen.

KiMs har i 5 år sorteret sit affald i hovedgrupper som bølgepap, papir og blandet pap, LDPE, HDPE og andet pap og brugte storsække:
Mængden af bølgepap sorteret til genbrug var i 2006 ca. 69 ton.Mængden af papir og blandet pap til genbrug var i 2006 1 ton.Mængden af plast til genbrug var i 2006 ca. 5 ton.Mængden af storsække til forbrænding var i 2006 ca. 3 ton.Restmængden til forbrænding – altså affald, der ikke kunne genbruges – var i 2006 204 ton.
Miljøpolitik KiMs arbejder aktivt med miljøet. Miljødiplom til KiMs KiMs har modtaget et diplom for sin miljøredegørelse. Eksempler på miljøindsats KiMs har arbejdet med miljøet på flere fronter. Det indre miljø På arbejdsmiljøsiden har KiMs foretaget en række forbedringer.