Forside > Skoleservice > KiMs Historie
Et sjovt navn til snacks
Navnet KiM - uden "s" - blev anmeldt som varemærke den 10. marts 1961.

Men under en forretningsrejse i Tyskland et års tid senere opdagede direktør B. Thobo-Carlsen, at der fandtes et tysk cigaretmærke med navnet KiM. Odense Marcipanfabrik, der ejede KiM, besluttede derfor at tilføje et "s" og ændrede i 1963 navnet til KiMs.Et sjovt navn
Ingen ved desværre med sikkerhed, hvordan ideen til navnet KiM opstod. KiMs viste sig at være et velegnet navn til snacksprodukterne, da det ligesom f.eks. Toms Chokolade er let genkendeligt og får de fleste danskere til at tænke på noget sjovt og festligt.
Til trods for at Odense Marcipanfabrik havde navnet KiMs liggende i skuffen, da salget af peanuts gik i gang i 1963, valgte fabrikken at sælge nødderne under det engelske navn Cock-nuts. Men Cock-nuts blev snart trukket tilbage, da det viste sig at have en uheldig dobbeltbetydning på engelsk. I 1965 blev de Saltede Peanuts derfor lanceret under det nu velkendte firmanavn KiMs.
KiMs som barn af Odense Marcipanfabrik Et sjovt navn til snacks Fra familiefirma til nordisk koncern Danskerne får smag for snacks KiMs i voksealderen KiMs i hård konkurrence Milpæle i KiMs historie