På job i produktionen Det går stærkt i produktionen hos KiMs, men det går ikke ud over sikkerheden og det gode kollegiale sammenhold.
Der er altid pres på i produktionen, og hele tiden skal vi lære nyt for at følge med.
Produktionsmedarbejder Inge Thrane kan godt huske, den gang alle chipsposerne hos KiMs blev pakket med håndkraft. Sådan er det ikke længere. Nu foregår alt automatisk, og løbende bliver der indført ny teknik, der er nødvendigt at sætte sig ind i.
Inge Thrane har arbejdet i produktionen hos KiMs i en lang årrække. I begyndelsen pakkede hun chips ved maskinerne, men har siden hen fået andre arbejdsopgaver.
Hun har ansvaret for at følge produktionsplanerne og udskrive produktionsordrerne. Derudover skal hun bl.a. også sørge for, at der er nok folie til de poser, chipsene skal pakkes i, og tjekke at rengøringen er i orden.
Hun er glad for at være hos KiMs.
KiMs er en god arbejdsplads. Sikkerheden er i top, og vi ved, at alle love og regler bliver overholdt. Samtidig har vi også et godt kollegialt sammenhold, hvor vi både er gode til at hjælpe hinanden og tage noget gas på hinanden. |
|