Høje krav til kundeudviklingen Et stærkt brand som KiMs stiller høje krav til kundeudviklingen i detailledet. Kundernes forventninger er høje, men samtidig er KiMs også i en position, hvor der bliver lyttet til Key Account Manageren.
Det er interessant at arbejde i en virksomhed, der har så stærkt et brand. KiMs unikke position på markedet gør, at man som Key Account Manager står med en helt anderledes styrke, når man er i dialog med kunderne, fortæller Søren Aadal Nielsen.
Søren Aadal Nielsen arbejder i salgsafdelingen i KiMs som Key Account Manager og har således ansvaret for en del af den løbende kundeudvikling i detailleddet. Han har kundekontakten til en række af kædekontorerne.
I samarbejde med kunden forsøger vi hele tiden at udvikle den fælles forretning. Det handler bl.a. om at planlægge kampagner for produkter i de enkelte kæder og sikre, at produktkategorierne i butikkerne hele tiden udvikles, så sortimentet altid tilpasses forbrugernes ønsker og behov.
Som Key Account Manager har Søren Aadal Nielsen et tæt samarbejde med bl.a. marketingafdelingen i KiMs, hvor de løbende diskuterer tilbagemeldingerne fra kunderne og finder ud af, hvad produkterne skal sælges på.
En god arbejdsplads Med et udfordrende job og godt arbejdsmiljø befinder Søren Aadal sig godt hos KiMs.
Det er en meget professionel virksomhed i forhold til kunderne, men også internt over for medarbejderne. Der er en god tone på arbejdspladsen, og der bliver arbejdet seriøst med arbejdspladsens værdier og f.eks. stresshåndtering.
Søren Aadal Nielsen, der uddannet cand. merc., har tidligere arbejdet som bl.a. Key Account Manager og marketingchef hos en stor, dansk producent af husholdningsprodukter. |
|